Casinospil skal ikke spilles af børn

casino

Hej derude, her kommer der lige et indlæg. Indlægget er skrevet på baggrund af at der i de seneste par uger har været rigtig meget debat om børn og gambling. Det er nemlig sådan at CS:GO (counter strike Global Offensive) har såkaldte skins, som man kan opnå. Disse skins har så monetær værdi, hvilket vil sige at man kan opnå et såkaldt “skin” i spillet og derefter gamble det på et online casino. Det tager vi langt afstand fra. Vi synes slet ikke det er i orden at der findes sådanne virksomheder, som tilbyder at man som barn kan gamble online. Ludomani og spilafhængighed er dybt alvorligt, og noget som skal tages seriøst. Det kan godt være at mange af siderne er begyndt at indføre bekræftelses pop-ups, hvor man skal bekræfte at man er 18 år, men har det nogensinde stoppet børn? Nej. Dengang jeg var 8 spillede jeg da også Runescape selvom man i princippet skulle være 13 år. Jeg oprettede også min første Facebook profil langt før jeg blev 15 år, og sådan tror jeg der er mange som har det.

CS:GO casinoer skal have en spil licens

Jeg tror på, at den eneste måde at løse dette problem er, at håndtere CS:GO gambling som seriøs gambling. Det kan godt være det ikke sker med penge, men det er jo i realiteten gambling. Derfor bør man indføre spillelicens ligesom vi f.eks. har i Danmark. Dengang spillelicensen som vi kender den i dag blev indført, hjalp det rigtig meget på problemet. Før spillelicensen trådte i kraft var der mange utroværdige casinoer, som man ikke kunne føle sig tryg ved at spille hos. Det har ændret sig i dag, hvor der findes rigtig mange online casinoer med dansk licens, som man trygt kan spille hos.

Altså skal CS:GO gambling stoppes for mindreårige. Man bør indse, at det er rigtig gambling, og at der skal noget lovgivning på området. Det var bare min holdning til emnet. Jeg håber tråden kan bruges til noget. I skal også være velkomne til at efterlade en lille kommentar, hvis I føler at det er nødvendigt. Kan I have en rigtig god uge, derude!