I denne artikel kan du læse, hvordan du kan opstille målsætninger for din skrivegerning, som hjælper dig med at blive mere fokuseret, målrettet og produktiv.
Afklar din motivation
Først og fremmest er det en god ide, at du afklarer med dig selv, hvorfor dit mål overhovedet er værd at stræbe imod. Dels er det altid godt at konkretisere, men derudover er det en god påmindelse, når du om fjorten dage sidder med chipsskålen foran Netflix og spekulerer på, om der egentlig ikke var noget, du skulle have haft gjort?
Så skriv ned, hvad det er, du får ud af at opnå dit mål. Skriv også, hvad konsekvenserne ved ikke at opnå dit mål er. Hvad vinder du ved det? Hvad taber du ved ikke at gøre det?
Skab en vane
Når du skal opbygge en vane, så er det vigtigt, at du fokuserer på, at være konsistent - og i mindre grad hvilken indsats du lægger for dagen. Hermed mener jeg, at det er vigtigere, at du sætter dig ned for at skrive hyppigt og jævnligt, end hvor meget tekst du producerer. Du kan altid forbedre din indsats, hvis du allerede er i gang. Men hvis du aldrig kommer i gang, kan du ikke forbedre din indsats. Det sværeste er som regel at tage sig sammen til at komme i gang. Når først man er i gang, er det let at blive ved. Det er derfor det vigtigste er at opbygge vanen.
Når først du er i gang med at opbygge din vane, så skal du finde ud af, hvad der passer dig bedst. Er det en halv time med din laptop i sofaen over morgenkaffen hver morgen? Er det om natten, når alting er stille? Er det én session af 5 timer lørdag eftermiddag? Er det i bussen med en kuglepen og en blok papir på vej til skole eller arbejde? Skal det helst være hver dag eller hver anden dag eller måske kun én dag om ugen?
Sørg for, at du gør det hyppigt og at du tilsidesætter den rette mængde tid for dig.
Det er vigtigt, at du får det tilrettelagt, så du har tid, ro og plads til at skrive, når du skal. Hvis du planlægge at skrive "når du lige får tid", så ender det med, at du aldrig får tid — for der vil altid være noget andet, du kan gøre.
Sæt gode mål
3 typer af målsætninger, der kan hjælpe dig på vej:
- Resultatorienterede mål fokuserer på et specifikt udfald. F.eks. "Jeg vil skrive et kapitel på min bog hver uge" Eller "Første udkast af min bog skal være færdigt d. 31/06 i år."
- Fremskridtsorienterede mål er ikke optagede af at nå et bestemt resultat, men derimod blot om hvorvidt situationen er blevet forbedret siden sidst. F.ek.s "Er jeg kommet videre med min bog i den her uge?" Ja = godt, nej = skidt.
- Indsatsorienterede mål opstiller din systematiske aktivitet som mål. Her handler det ikke om et specifikt udfald eller om at gøre fremskridt, men blot om at yde bestemt indsats. F.eks. "Jeg vil skrive 1 time 3 gange om ugen" eller "Jeg vil skrive 4.800 tegn hver dag."
Så når du skal sætte dig mål, så overvej hvilken type mål, der passer dig bedst.
Den type af målsætning du vælger, kan du kombinere med SMART-metoden, som siger, at et mål skal være:
- Specifikt: Målet skal være konkret. Jo mere præcist dit mål er defineret, jo bedre kan du evaluere dit fremskridt, og det er tydeligt, når du rent faktisk når målet. F.eks "Jeg skriver 100 sider hver måned."
- Målbart: Målet skal være noget, der kan måles, så du kan se dit fremskridt. Et eksempel på en målsætning, der ikke er målbar, kan være "Jeg vil gøre mit bedste". Det er svært at vide, hvad dit bedste er, om hvorledes din indsats har været på de enkelte dage. "Jeg vil skrive 2 sider hver dag" er derimod specifikt og målbart.
- Attraktivt: Det skal være et mål, du er motiveret for at nå. Jo vigtigere det er for dig, jo større er sandsynligheden for, at du når dit mål.
- Realistisk: Hvis du ikke stiller realistiske mål, så er det givet, at det bliver svært at opnå dem. Sørg for at dit mål ligger inden for en rimelig tidshorisont og sværhedsgrad ifht. dine kompetencer. Det skal dog heller ikke være så let, at du ender med ikke at gøre noget fremskridt.
- Tidsbestemte: Set en tidsbegrænsning på, hvornår du vil nå dit mål. Den skal være realistisk, men heller ikke for stor. Parkinson's Lov fortæller os, at en opgave udvider sig til at fylde den tid, der er afsat til den. Prøv at sætte en tidsbegrænsning, der kræver at du går i gang i dag.
Brug noget tid på at få sat dig nogle rigtigt gode mål. Skriv dem ned og hæng dem et sted, hvor de altid er synlige for dig. Ved siden af din computer, på køleskabet, på spejlet i dit soveværelse eller lignende.
Registrering
Når du har fået sat dig dine mål, så er det tid til at skrive. Og når du har skrevet (eller har snydt og sprunget over), så skal du registrere dit fremskridt mod de mål, du har sat dig. Der er en række fordele ved at registrere sit fremskridt. Dels er det tilfredsstillende at afslutte sin skrivesession ved at validere, at du er kommet i mål med den indsats, du planlagde. Dels giver det en følelse af, at du rent faktisk kommer nogen vegne med dine skriblerier. Dels er det er et rap over nallerne til dig selv, hvis du har sprunget over. Og dels er det godt at kunne skue tilbage på din fortidige indsats, hvis du om to år sidder og føler, at du ikke kommer nogen vegne.
Det høver ikke være komplekst eller tidskrævende. Dybest set kræver det blot, at du nedfælder din indsats (eller mangel på samme) fra gang til gang. Husk dog, at du nedfælder det et sted, hvor det altid er synligt, så det ikke bliver glemt blandt de bunker af information vi får i hovedet hver dag.
- Log ind for at skrive kommentarer